DSM MENER: Godt og skidt i nye overenskomster

april 19, 2017

Af direktør Torsten Buhl, Danske Slagtermestre

 

Nu mens vi sidder og venter i spænding på, om de relevante medlemmer af de pågældende fagforeninger stemmer ja eller nej til de overenskomster, som vi netop har indgået, er det nærliggende at reflektere over, hvordan det er gået. Det har jeg gjort før. Dengang var min konklusion, at den såkaldte ”danske model” har kurs mod afgrunden som følge af sin egen konstruktion, som uvægerligt fører til en fortløbende fordyrelse af arbejdskraften. Denne bekymring er blevet bekræftet ved de nu indgåede overenskomster på det private arbejdsmarked. Lønningerne stiger betydeligt mere end den forventede inflation, og betalt frihed stiger yderligere i omfang. Sådan går det hver gang. På et tidspunkt bliver politikerne nødt til at gribe ind – og så dør den danske model. Det skal man ikke være professor i nationaløkonomi for at kunne se – og derfor bør arbejdsmarkedets parter snarest muligt sætte sig sammen og fremtidssikre modellen, mens tid er. Det kan nås endnu, men det bør ske i god tid inden næste overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked om tre år.

 

Hvis man gør det, kan man også med fordel inddrage måden, man forhandler på. I FødevareDanmark og i de underliggende organisationer indgår vi løbende en masse kommercielle aftaler, lige som vi indgår i forhandlinger med politikere og myndigheder om rammevilkårene for vore erhverv. Hvis disser forhandlinger skulle foregå på samme måde, som overenskomstforhandlinger typisk foregår på, er jeg sikker på, at mange af de handeler og løsninger, som vi nu indgår i, aldrig var blevet til noget.

 

Under overenskomstforhandlinger foregår det på samme måde, som det altid har foregået på, og det er mildt sagt ikke nogen særligt smidig måde. Man etablerer sig ved forhandlingerne med nogle såkaldte ”forhandlingsudvalg”, som ikke sidder med ved forhandlingsbordet og altså ikke hører hverken begrundelser eller argumenter fra medkontrahenten, men som skal godkende alle dele af aftalerne – og som selvfølgelig ofte siger nej. Det kan jo ikke være anderledes, når ikke får baggrunden for ønsket fortalt af dem, som nærer det. Med modellen har man vel i tidernes morgen villet sikre, at ingen resultater blev præget af, at pamperne blev for gode venner med arbejdsgiverne, men nu, da klassekampen er forbi, er dette levn fra fortiden en hæmsko for en udvikling til fælles gavn i en verden, hvor alting er konkurrenceudsat, og hvor virksomhedernes ejere og ansatte er i samme båd.

 

Det er dog heldigvis ikke alle overenskomstforhandlinger, som foregår på den gammeldaws facon. I arbejdsgiverforeningen Danske Slagtermestre har vi fire overenskomster, og to af disse fornyer vi let og smidigt uden forhandlingsudvalg og andre hæmmende foranstaltninger. Også her må vi som arbejdsgivere flotte os med de gaver, som andre har givet i de forudgående ”store” overenskomster, fordi det alligevel ender sådan, hvis vi havner hos forligsmanden, hvis mæglingsforslag i sidste ende kan ophøjes til lov. Men forhandlingerne forløber i gensidig forståelse og lydhørhed, og det sætter trods alt et positivt præg på resultatet.

 

På det konkrete plan gik fornyelsen af butiksoverenskomsten med Fødevareforbundet NNF (atter) i kludder, mens de øvrige fornyelser endte fornuftigt for så vidt angår de dele, som vi har kunnet forhandle om. Dette sidste vil jeg gerne kvittere fagbevægelsen for.

 

I det hele taget skal disse linjer alene læses som generel bekymring for en model, som har båret mange gode frugter op igennem forrige århundrede, men hvis frugter efterhånden truer med at få hele træet til at vælte. 

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk