DSM Mener: Ord og handling

september 23, 2016


Ord og handling

 

Af direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark

 

Der må ikke herske tvivl om, at vi er meget glade for, at regering og folketing har imødekommet os på ganske mange punkter inden for de senere år. Tak for det!


Vi må imidlertid også nødvendigvis påpege, at der stadig er plads til forbedring:


I 2014 lancerede den daværende regering under stor virak en ”erhvervsskolereform”, der skulle få flere unge til at vælge en håndværksmæssig uddannelse. Det skete kort efter, at samme regering havde afskaffet det elevtilskud på 70.000 kr., som ikke alene tilskyndede mestrene til at tage elever, men som i mange tilfælde gjorde, at det overhovedet var muligt for dem, fordi mesters egen arbejdskraft i navnlig små virksomheder ofte er påkrævet i produktionen. Tilskuddet gav luft til, at han kunne afsætte tid til den oplæring, som en elev jo skal have. Men det afskaffede regeringen altså stort set samtidig med, at den opfordrede til, at flere unge vælger uddannelserne, og til at virksomhederne øger elevindtaget. Resultatet var til at forudse: I stedet for, at flere vælger erhvervsuddannelserne, falder antallet af elever, og mange små virksomheder, som førhen havde elever, har nu valgt dem fra. Måske er det netop derfor, at elevtallet falder, for hvor mange vælger en uddannelse med ringe udsigt at få en praktikplads? Under alle omstændigheder er det en udvikling, som vækker bekymring for fremtiden inden for bl.a. slagterfaget – og som overhovedet ikke flugter med erhvervsskolereformen. Øjensynligt døde den nærmest i fødslen, og det er stærkt beklageligt, for der er i den grad behov for den, ikke blot af hensyn til håndværksfagene, men for hele samfundet, som er overforsynet med akademikere og underforsynet med håndværkere.


Det kan godt være, at det ikke er rimeligt, at store milliardforetagender får elevtilskud. Det er måske heller ikke dér, eleverne lærer mest. Men i små virksomheder, hvor håndværket er i centrum, og hvor der derfor er et højt uddannelsesmæssigt udbytte, gjorde elevstøtten uvurderlig gavn. Politikerne bør derfor alvorligt overveje at genindføre den, i hvert fald for små virksomheder.


Et andet eksempel: Sidste år besøgte jeg sammen med andre fra DSM en produktionsskole i Korsør. Jeg kom med den fordom, at produktionsskoleelever primært driver rundt og ryger hash og er ligeglade med det hele. For mange er det nok også sådan, det har forholdt sig, inden de kom på skole. Men sådan er et sandt for dyden ikke på skolen. Vi så og hørte, hvad eleverne kan og udretter, vi mødte entusiastiske lærer, som indgyder eleverne en gejst, som de aldrig har haft før, og som giver dem lyst til nogle fag, som de kan gå videre med i uddannelsessystemet. Det var en livsbekræftende oplevelse! Og den flugtede fint med regeringens bestræbelser for at få flere unge til at tage en uddannelse – og i øvrigt også for at bryde den negative sociale arv.


Men hvad ser vi så i regeringens finanslovsforslag for 2017? At regeringen vil fjerne elevlønnen på produktionsskolerne! Eleverne udfører faktisk et arbejde, og det får de en elevløn for. Det er selvsagt også en del af motivationen. Nu skal de ifølge finanslovforslaget klare sig for en SU, hvilket betyder en månedlig nedgang i indtægt på flere tusinde kroner.


Måske skulle finansministeren aflægge besøg på en produktionsskole, så han kan se, hvad han har gang i – nemlig at udvirke, at langt flere unge havner på overførselsindkomst, som måske endda er højere end den SU, som produktionsskolerne vil kunne friste med.

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk