DSM Mener: Post og politik

juni 1, 2017

Af adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark

 

Alerede Christian d. IV indså, at for at et land skal kunne fungere og hænge sammen, må det have et postvæsen. Nu var det ikke alle Christian d. IV’s beslutninger, der var lige heldige, men han så rigtigt, da han med sin ”Forordning om Post-Budde” af 1624 indstiftede det danske postvæsen. Nu blev det statens ansvar at sikre, at alle – både private og virksomheder – kunne få fragtet breve og pakker fra ét sted i landet til et andet. Dette væsen er senere fulgt op af andre statsfunktioner til sikring af den danske infrastruktur, heriblandt telegrafvæsnet, De Danske Statsbaner og de mere regionale telefonselskaber. Vi har også Vejdirektoratet til sikre, at det er til at komme omkring med køretøjer mellem landsdelene, og i det hele taget har staten været en meget vigtig aktør i opbygningen af den danske infrastruktur. Netop infrastruktur og mangel på samme er det allermest grundlæggende kendetegn for henholdsvis et i-land og et u-land. En velfungerende infrastruktur gør det naturligvis ikke i sig selv, men uden går det ikke. Den er den første forudsætning for økonomisk vækst og national sammenhængskraft. Derfor er det helt afgørende, at staten – og dermed politikerne – har hånd i hanke med eksempelvis postomdelingen.

 

Imidlertid har den statslige kontrol med infrastrukturen været i skred, lige siden den daværende finansminister Mogens Lykketoft satte Tele Danmark til salg i midten af 90’erne. Efterfølgende blev TDC, som det siden kom til at hedde, solgt til en kapitalfond, som senere solgte til nogle internationale investeringsfonde. Det kan gå, så længe der er penge at tjene ved at udbyde telefoni, men det forudsætter denne del af infrastrukturen så også, at der er. I princippet risikerer vi, at telefonselskaberne ikke gider Danmark mere, og så er vi på Herrens mark, både med telefoner og internet.  YouSee, der er en del af TDC, har til eksempel uden videre lukket for radio-signalet gennem kabel-tv, så nu kan vi ikke længere høre radio ad den vej. Denne beslutning har mig bekendt ingen politikere været inde over.

 

Det samme gælder formentlig Postnords beslutning om at opsige alle sine fødevarekontrakter. Postnord, der er et svensk baseret aktieselskab, udgør nu om dage postvæsenet i Danmark og i Sverige. Det har ikke været nogen god forretning, navnlig ikke i Danmark, hvorfor selskabet nu er på fallittens rand. Så nu skal der rationaliseres og skæres ned, og så nedlæger man de funktioner, som der ikke er penge i. Sådan tænker en virksomhed typisk, når den er i økonomiske vanskeligheder. Da alle Postnords funktioner er infrastrukturelle, må følgen imidlertid nødvendigvis blive, at Danmark mister noget af sin sammenhængskraft, med mindre andre kan få økonomi i det, som Postnord ikke kan få økonomi i. Hvis dette ikke er tilfældet – og det undersøger vi i skrivende stund i samarbejde med Smagen af Danmark, om det er – vil man fra den 1. juli ikke kunne få fragtet fødevarer med post i Danmark. Så må man enten fragte dem selv eller nøjes med den lokale handel. Mange af de små fødevareproducenter rundt om i landet vil ikke kunne nogen af delene og må så lukke. Det ville Postnord kunne være ligeglad med, hvis det i lighed med TDC var solgt til private aktionærer. Men Postnord ejes af den danske og den svenske stat, så postbesørgelse er trods alt stadig et samfundsansvar. Dette ansvar må politikerne være sig bevidst, når et selskab, som de har ansvaret for, nu vælger at obstruere deres ønsker om produktion og vækst i hele Danmark. For i hvert fald én ting har ikke ændret sig siden Christian d. IV’s tid: Infrastrukturens betydning for samfundet. 

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk