Godt håndværk sikrer Munkholm Slagteren prestigefuld pris

oktober 12, 2016

Onsdag løb Fødevaredagen 2016 af stablen på Hindsgavl Slot i Middelfart. Her sikrede Munkholm Slagteren fra Holbæk sig en fornem pris - nemlig 'Slagterprisen 2016' i kategorien 'Privatslagtere' i hård konkurrence med Risskov Slagteren og Slagter Jacob i Kalundborg.

 

Hanne Castenschiold, der er chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og med i juryen til Slagterprisen, siger:

 

- Hos Munkholm Slagteren Jai Khamnuawit i Holbæk er der en unik passion, ærlighed og engagement i alle butikkens produkter. Jai formår på ganske lidt plads at producere lækre måltidsløsninger, hjemmelavet tilbehør og tilbyde bisonbøffer, hvis man vil imponere vennerne.

 

Juryen er derfor meget glad for at hædre Jai Khamnuawit med Slagterprisen 2016 i kategorien ’Privatslagtere’:

 

- Jai bruger lokale råvarer, når det er muligt. Han tænker på alle detaljer og producerer alt uden tilsætningsstoffer og gluten til kundernes store tilfredshed. Og så tilfører Jai den danske måltidstradition sund inspiration fra sin asiatiske baggrund og løfter dermed kvaliteten og smagen, så det er altid en oplevelse at handle hos Jai, siger Hanne Castenschiold på vegne af juryen.

 

Danske Slagtermestre ønsker Jai Khamnuanwit, Munkholm Slagteren, hjerteligt TILLYKKE med Slagterprisen 2016.

 

Munkholm _vinder _slagterprisen _leif

 

 

Læs mere om den store festdag samt kåringen på Landbrug & Fødevare's egen hjemmeside:

 

http://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2016/oktober/prisregn-fra-landbrug-foedevarer/godt-haandvaerk-sikrer-slagtermestre-slagterprisen-2016#.V_6a3pOLQkg

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk