VInderen af Slagterprisen 2019

september 24, 2019

Slagter Christiansen er Danmarks Bedste Slagter

 

Det blev Slagter Christiansen på Fanø med slagtermester Henrik Christiansen i spidsen, der løb med Slagterprisen 2019, da Landbrug & Fødevarer kårede Danmarks Bedste Slagter tirsdag den 24. september. Det næste år kan Slagter Christiansen med rette kalde sig Danmarks Bedste Slagter i privatslagterkategorien.

 

”Jeg er naturligvis utrolig stolt over udnævnelsen. At det er os, der nu står med æren og titlen Slagterprisen 2019 er stadig ikke gået helt op for mig. Vi var tre slagterbutikker tilbage – et utrolig skarpt felt med ekstremt dygtige kollegaer, så at det blev os, er jo helt vildt”, siger Henrik Christiansen. Den glade slagtermester sender straks roser videre til sit engagerede personale, som har en kæmpestor andel i den fornemme pris. For uden dem kunne det slet ikke lade sig gøre. De brænder for deres job, og har et stort engagement i deres arbejde. 

 

Udover personalet har den stolte slagtermester også mange andre at takke for den flotte pris. Og her skal især lyde en særlig tak til butikkens kunder – for uden dem var grundlaget for butikken slet ikke til stede. ”Vi lever af vores kunder, og hver dag gør vi os umage, så de får en rigtig god oplevelse i butikken og med vores produkter”, fortæller Henrik.

 

 

Slagterprisen 2019_stort 

Foto: Henrik Christiansen i midten. De øvrige finalister bestod af Slagter Kirkeby (tv.) og Kødsnedkeren (th.)

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY