Arbejdsmiljø

Danske Slagtermestre har indgået et samarbejde med Alectia, der er Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. Alectia har udarbejdet nye/opdaterede arbejdsmiljømapper, og disse mapper er sendt ud til medlemmerne – dog er de elektronisk for de virksomheder, der benytter den elektroniske egenkontrol, idet arbejdsmiljømappen ligger inde i e-smiley. Hvis du logger ind på slagterinfo kan du ligeledes downloade mappen.

Samarbejdet med Alectia omfatter ligeledes en hotline, hvor Danske Slagtermestres medlemmer hurtigt og nemt kan få råd og vejledning vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. Det kan eksempelvis være regler, praksis, gode løsninger, gode erfaringer, værktøjer m.v.
Hotlinen er en del af kontingentet til Danske Slagtermestre – dog vil større opgaver samt opgaver af individuel karakter blive faktureret til den pågældende virksomhed (såfremt dette er tilfældet, vil det blive oplyst ved første henvendelse til hotlinen).

Hotline: Anders Eg Larsen, tlf.: 30 10 96 72

Igennem samarbejdsaftalen tilbydes alle medlemsvirksomheder desuden en rabat på deltagelse i Alectias åbne lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser samt rabat ved tilmelding til åbne supplerende uddannelser.

 

 

Thumb _butik

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk