E-smiley

Danske Slagtermestre tilbyder et alternativ til papirudgaverne af branchekoderne – nu er det nemlig muligt at styre sin egenkontrol elektronisk. Det elektroniske system ”fortæller” dig, når det er tid til at udfylde skemaer, idet disse vil ligge på ”dit skrivebord”, når du logger ind på siden med dit brugernavn og adgangskode. Skulle du glemme at udfylde de aktuelle skemaer, så får du dette at vide, idet der automatisk bliver sendt en mail eller sms til dig, når tidsfristen nærmer sig. Alle de skemaer du udfylder, ligger gemt på en central server, og kan findes frem hvor som helst og når som helst.

Det elektroniske system har desuden den fordel, at du fremover ikke skal tænke på rettelser i forbindelse med lovgivningsændringer og lignende, idet Danske Slagtermestre løbende foretager en opdatering af systemet, således at det altid lever op til krav og lovgivning på området.

Du behøver bestemt ikke at være it-ekspert for at anvende det elektroniske system. Det kræver adgang til en computer, en internet-forbindelse samt en lille smule forståelse eller interesse for computerens verden. Danske Slagtermestre har udarbejdet en manual, og med den i hånden er du klar til at bruge den elektroniske egenkontrol.


Link til hjemmeside: 


http://secure.e-smiley.dk/


Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk