Ny overenskomst mellem Danske Slagtermestre og 3F

Danske Slagtermestre (DSM) og 3F har i dag indgået en ny overenskomst for de næste to år.

Overenskomsten omfatter kokke, smørrebrødsjomfruer, catere, gastronomassistenter samt områdets elever.

Det er en minimallønsoverenskomst, som afspejler den ramme, som er lagt ved gennembrudsforliget på industriområdet tidligere i år. Stigningstakster m.v. er således de samme, som de ville blive i en eventuel mæglingsskitse fra Forligsmanden.

– Det er en dyr omgang, men anderledes kan det ikke være med de forlæg, vi har haft, siger adm. direktør Torsten Buhl, der glæder sig over den gode ånd og forståelse, som forhandlingerne er foregået i.

Overenskomsten træder i kraft den 1. april.

Yderligere kommentarer:
Adm. direktør Torsten Buhl, tlf. 21 27 41 50.
Juridisk chef Steen Møhring Madsen, tlf. 50 89 55 04.